Festivalen er Danmarks ældste af sin slags, og som altid byder programmet på et varieret udbud af guitarister fra hele verden, der præsenterer guitarens mangeartede facetter. Man vil således kunne opleve solokoncerter, ny og ældre kammermusik samt flamenco.
Over fem torsdage i juli og august vil man således kunne møde både verdensnavne og en lang række af de førende danske navne på Fanø.
Festivalen modtager økonomisk støtte fra bl.a. Fanø Kommune, Fanø Sparekasse, Sønderho Borgerforening og Solistforeningen af 1921.
Jørgen Bjørslev er, foruden at være docent ved Syddansk Musikkonservatorium, initiativtager og leder af festivalen. Han er ikke i tvivl om at man på Fanø evner at trække nogle enorme kapaciteter til festivalen, og udtaler: "Kunstnerne er alle de ypperste indenfor deres felt. Der er jo ikke meget ved at lave det næstbedste, og vi står på ingen måde tilbage for andre festivaler rundt om i verden".
Alle koncerter foregår i Sønderho kirke og starter kl. 19.30. Billetter kan købes ved indgangen fra kl. 18.30.
Guitarfestival program 2015: Se PDF her
Torsdag d. 30. juli kl. 19.30
JUAN ANGEL TIRADO, sang (Spanien)
LUIS MARIANO, guitar(Spanien)
Flamenco fra Granada
Torsdag d. 6. august kl. 19.30
DEN SKANDINAVISKE GUITARDUO
PER PÅLSSON & JESPER SIVEBÆK
Sor, de Falla, Rodrigo, Koppel
Torsdag d. 13. august kl. 19.30
BENTE VIST, sopran (Norge)
EVA ØSTERGAARD, fløjte
TOVE FLENSBORG, mandolin
TINE REHLING, harpe
JØRGEN BJØRSLEV, guitar
Carl Nielsen, Stravinsky, Spanske Folkesange
Torsdag d. 20. august kl. 19.30
GÖRAN SÖLLSCHER, guitar (Sverige)
Bach, Pärt, Lennon & McCartney
Torsdag d. 27. august kl. 19.30
DET YDERSTE HAV
PETER UHRBRAND, violin
JØRGEN BJØRSLEV, guitar
JEPPE BRIXVOLD, sang & recitation
Tribut til Sønderho
Entré 110 kr./Pensionister & studerende 60 kr.
Børn under 12 år gratis adgang
Billetter ved indgangen fra kl. 18.30